Om

Hvem er tanten?

Jeg hedder Charlotte Bjørkholm, født i 1966, gift med Tonny Bjørkholm og har 3 sønner, Ken, Daniel og Andreas. Jeg er vokset op med en mor, der var super kreativ, hun strikkede, hæklede, "knyttede", malede porcelæn, broderede, syede tøj og ikke mindst patchwork. Jeg har gennem min opvækst været det hele igennem, og for ca. 15 år siden startede jeg med at sy patchwork.

Jeg startede på et månedshold hos Else Mikkelsen i Frederikssund, hvor jeg gik sammen med min mor og 3 søstre, da jeg mistede min mor, fortsatte 2 af mine søstre Birgitte og Dorte, samt jeg hos Else, og gik der lige til hun desværre måtte stoppe, ialt ca. 15 sæsoner.

Jeg åbnede min butik i januar 2006 i halvdelen af vores garage, det var Danmarks mindste patchworkbutik, som foreningen skrev i Kludemagasinet. I 2009 var det blevet for småt, og jeg fik muligheden for at leje mig ind i lokaler på Den gamle skole i Ejby.

I dag har jeg butikken fyldt med primært patchworkstof, derudover sytilbehør, mønstre og bøger, samt garn, der fortsat vokser. I forlængelse af butikken er et stort kursuslokale med plads til 16 kursister, der er både månedshold med faste undervisere, samt hold uden underviser, og så har jeg diverse korte kurser. Siden. 1. september 2015 har jeg beskæftiget mig 100% med butikken.