Månedshold hos Tante Andante

Hos Tante Andante har du mulighed for at komme på et månedshold, hvor man mødes ca. 1 gang pr. måned i alt 8 gange pr. sæson. Den første gang man mødes, aftaler deltagerne på holdet og underviseren, hvilke emner der skal arbejdes med, hver af de 8 gange, man skal mødes.

Der er også to månedshold, der mødes ca. en gang hver måned uden underviser for at lave de projekter færdige, som deltagerne er startet på i forbindelse med undervisning på andre månedshold. Man er også velkommen på holdene, selvom man ikke går på et andet månedshold, men bare gerne vil sy sammen med andre.

 
 

 

Alle kursusdage er kl. 10.00-15.00

Månedshold med underviser koster kr. 1125,- pr. sæson

Månedshold uden underviser koster kr. 585,- pr. sæson

Tilmelding via info@tante-andante.dk eller i butikken.

Se præsentation af underviserne nedenfor.

Dorte Gjelstrup

Dorte har syet patchwork siden 1988 og undervist siden 1995. Har deltaget i rigtig mange kurser hos udenlandske quiltere både i Danmark men også mange steder i Europa.

Har også taget en masse kurser omkring indfarvning af egne stoffer, brug af soyavoks, discharging og andre forskellige måder, hvorpå man selv kan bearbejde stoffets udseende og udtryk.

Dorte har taget det internationale anerkendte kursus i Creative Quiltmaking hos Linda og Laura Kemshall fra England.

Dortes månedshold er for dem, der ønsker at blive udfordret kreativt og på symaskinen. Der arbejdes bla. ud fra amerikanske bøger, hvorfor der ofte arbejdes med inch i stedet for centimeter. Undervisningen vil blive tilrettelagt efter kursisternes ønsker og kunne fx indeholde: landskabsbilleder med masser af broderi, stofcollager, frihåndsquiltning og maleri på stof, kalaidoskopquilt og en masse andet spændende.

Rosane Mortensen

Stitcheryklub

Dette månedshold er for dem, der er vilde med stitchery, både øvede, men også dem som aldrig har syet stitchery før.

Der sys både små projekter, men også store tæpper, hvor stitchery integreres. Der findes også inspiration i australske blade, bøger, månedsblokke, internettet mm

Ann-Pia Godske Rasmussen

Designer, underviser og forfatter til rigtig mange bøger, udgivet af forlaget Klematis. Når man går på Anne-Pias månedshold, syr man efter Anne-Pias egne mønstre, det kan være fra hendes dejlige bøger, eller det kan være helt nye mønstre, der ikke er offentliggjort endnu. Det aftales undervejs, hvilke temaer der skal laves.

Cathrine Staal Axelsen

Cathrine har en læreruddannelse med billedkunst som 2-årigt grundfag. Hun har også en kandidatuddannelse i Pædagogisk Sociologi og i juni 2014 færdiggjorde Cathrine linjefaget Materiel Design.

Cathrine broderer, strikker, hækler, filter, laver stoftryk og syr tøj til mine børn. Og fra 2008 blev hun ramt af patchworkfeber. Alle former for patchwork skal prøves, og især broderi og applikation.

Cathrine har undervist siden 2014.

Fra maj 2013 til juni 2015 fungerede Cathrine som redaktionsmedarbejder på Dansk Patchwork Forenings medlemsblad Kludemagasinet. 

Cathrine arbejder på en bog "Håndquiltning og Patchwork, som udkommer på Muusmann Forlag til august 2016.